Endeligt har jeg fået et sted at skrive tankerne ned. Og så her på vores nye hjemmeside som er vildt smart og flot, også på en smartphone, før har jeg holdt mig mest på vores Facebookside samt i Toiletklummen.
Det er efterhånden noget siden sidste eksemplar af Toiletklummen udkom. Vi har været glade for at have vores eget Toiletblad og modtagelsen fra læserne har også været god. MEN vi ved jo ikke om det giver noget retur i form af arbejde, hvilket jo altid har været meningen.
Fremover vil jeg i den nye Klumme dele ud af mine erfaringer, give gode råd og ind i mellem få luft, når der er behov for det.
Sidste nyt herfra er, at jeg igen har fået en kompagnon i KloakDoktoren ApS og mange af jer kender ham nok allerede.
Det er Kristian B. Larsen, som er blevet medejer og han har efterhånden har en ”pæn lang” historie her i firmaet – især ift. sin unge alder på blot 23 år.
Kristian er naboens søn og allerede da han var 10 år gammel, begyndte han at køre med mig ud på arbejde, når han kunne komme af sted med det.
Og siden da har han bare lagt mere og mere tid i firmaet, som årene gik. Kristian er udlært anlægsstruktør her i firmaet, hvor han fik 10 til svendeprøven.
Kristian var så grebet af faget, at han valgte at fortsætte og uddanne sig til Kloakmester. Dermed havde han fuldt styr på kloakfirmaet med masser af erfaring og en god uddannelse.
Det eneste Kristian manglede derefter var ”bare” erfaringer fra slamsugerfirmaet. Derfor fortsatte han ”videre dertil” og nu har han snart kørt slamsuger i 2 år.
Dermed har jeg nu fået en yderst kompetent kompagnon, der – ligesom jeg selv - brænder for faget. Vi kender også hinanden godt og har samme tankegang.
Der har været et par artikler ifm. at Kristian er blevet medejer og dem har vi selvfølgeligt også lagt ind på hjemmesiden her.
Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.