•  
Du er her: kloaktosserne

Kloaktosserne - skide flinke folk.

En lille Q&A til medarbejderne.

Kristian Bruun Larsen

Kristian, du er anlægsstuktør og kloakmester - og som om det ikke var nok, er du også medejer af Kloakdoktoren. Er det korrekt?

- Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv. Det er 100 procent korrekt!
 

Hvad er du i gang med lige nu?

- Jeg knokler! Jeg skal have flyttet 500 tons jord inden aften.
 

Og hvad er meningen med det hele?

- Jamen, det er da at få tiden til at gå på en god måde - og måske tjene lidt penge samtidigt. Og hvis kunderne er glade, når vi kører hjem, så er jeg også glad.

Jan på kontoret

Verner siger, at han for to år siden var ved at smide håndklædet i ringen, fordi der var for mange telefoner og for mange aftaler at holde styr på. Men så blev du ansat, og fik styr på lortet, om man så må sige?
 

-  Jeg kan godt forstå, at han var overbelastet. Jeg har siddet som kørselsleder i en vognmandsforretning med 24 biler, og det var mindre komplekst, end det her. Der er jo en hel del akutte udrykninger med slamsugerne, og man ved aldrig, hvor lang tid det tager. Derfor er jeg også glad for, at der ”kun” er to slamsugere i huset!

 

Nu siger du ”akutte udrykninger”. Kan man altid få en slamsuger ud, hvis noget er sprunget eller stoppet?
 

- Hvis noget er sprunget, og der er spildevand i kælderen, så smider vi alt, vi har i hænderne og kommer med det samme. Det handler jo om at begrænse skaderne. Hvis det derimod er en stoppet kloak, så får den nogle gange lov til at vente lidt. Vi forsøger at prioritere opgaverne, og det synes jeg, kunderne har meget stor forståelse for.

Anders Lund

Anders, det forlyder, at du kalder din slamsuger for ”Dominatoren”. Hvorfor gør du det?
 

- Jamen det er da fordi, den er udstyret med 500 meter spuleslange, og er en af landets allerstørste slamsugere. Det er en maskine, der løser problemet, når de andre giver op.

 

Du elsker den bil, gør du ik’?
 

- Jo, jeg gør da så. Og jeg elsker at arbejde med de store ledninger - det er jeg helt pjattet med.

 

Vil du gå så vidt som til at sige, at slamsugeren er menneskets bedste ven?


- Det er i hvert fald min bedste ven. Jeg har ikke lavet andet i snart 15 år!

Bo Tronborg

Bo, du kører rundt og graver og laver kloak. Og du siger, at du både elsker din chef og dit arbejde. Hvordan hænger det sammen?
 

- Jeg elsker Verner af flere grunde. Én af dem er, at han er god til at tilgive, når man har dummet sig. En anden er, at han har skabt et fantastisk firma og en fantastisk arbejdsplads. Jeg har været her i fire år nu, og jeg føler, at jeg er kommet hjem. Helt hjem.

 

Men nogle gange kan det hele vel også være noget skideværk? Det er i hvert fald et udtryk, jeg har hørt dig bruge. Hvad betyder det?
 

- Jamen, det er jo hvis det hele er stoppet ude hos Fru Hansen. Så er det noget skideværk. Men så kommer vi jo på banen og får bugt med det. Det allerbedste er faktisk, når kunderne tager afsted om morgenen og ved, at det hele er noget skideværk. Og når de så kommer hjem igen, er problemet løst, uden at de kan se, at vi har været der. Så er der taget hånd om skideværket på en god måde.

Ole Brøndum

Ole, du laver bl.a. tv-inspektioner og strømpeforinger her hos Kloakdoktoren. Men du er 59 år og har ondt i både knæ, skuldre og arme – ja stort set i hele din krop. Hvorfor finder du ikke bare et behageligt kontorjob indtil pensionen?
 

- Nej, uha-da! Jeg kunne slet ikke have med en kontorstol at gøre. Jeg er glad for at være under åben himmel og for variationen i det her arbejde. Også selvom det nogle gange gør ondt.

 

Hvad tror du, doktoren siger til den indstilling?
 

- Min egen doktor? Det ved jeg ikke – ham har jeg ikke turdet spørge. Men ham den anden doktor – Kloakdoktoren - han må jo være glad for det. Indtil videre har han i hvert fald beholdt mig i 15 år.

 

Er det korrekt, at du ser kloakkameraet som Guds gave til mennesket?


- Ja, det er ikke helt forkert. Før vi fik kameraer, var vi jo nødt til at grave ned, når et rør skulle inspiceres. Det var hårdt, og der blev vendt op og ned på rigtig mange forhaver og indkørsler.

Claus Holst-Fischer

Claus, er der noget med, at du er ekspert i stoppede køkkenafløb, og aldrig har forladt en matrikel uden at have fået hul?
 

- Haha, ja – det siger chefen. Jeg ruller jo rundt med den lille slamsuger, så normalt er det mig, der ordner den slags opgaver.

 

Hvordan ser en god dag i slamsugeren ud?
 

- Den er alsidig. Måske noget med et par septiktanke, nogle stoppede skelbrønde og et par køkkenvaske. Det må gerne være en god blanding, så er det sjovest.

 

Du er egentlig udlært møbelsnedker, men har efterhånden kørt slamsuger i seks år. Hvorfor det?


- Fordi det er et alsidigt arbejde, og fordi der er en god ledelse. Jeg vil dog ikke gå så langt som visse af mine kolleger, og sige, at jeg elsker chefen. Men han er bestemt til at holde ud, ha ha.

Kristian gps registrering

Vi kan ind måle alle kendte og ukendte ledninger, hvis vi ved hvor de er.

 

Det er skide smart når vi har registreret nogle stikledninger eller andre kloakker, sågar dræn osv. så ligger vi det ind på en tegning med kordinater osv. så kan man til en hver tid gå ud og finde dem igen uden at grave hele haven, vejen, indkørslen mv. op, helt fedt er det når vi kommer ud og skal grave op til en skjult dræn brønd ude midt på en mark, bib, bib, og dyt, også er der kun der hvor brønden er vi graver op.

Kloak tv

Tv inspektion har været et af vore kerne områder siden 1995, da Verner gik i gang med tv inspektioner af kloakken, og det siger vel sig slev når han har kørt med kloak tv i 30 år, så har han fået en bette smule erfaring i at lokalisere skader og glemte ledninger, Verner påstår at det er stadig lige akurat så spændene nu om dage som for 29 år siden, det med at inspicere kloakker og finde fejl og skader som giver problemer.

  • Rotte-tv
    Kloakdoktoren på tv-inspektion
  • Projekt Skide-lig-glad
    - mød kloakklovnen
  • Kloakdoktoren
    Rotteskade i afløb
  • Har du spørgsmål?

    Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.

Ret cookievalg her

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger