Endeligt har jeg fået et sted at skrive tankerne ned. Og så her på vores nye hjemmeside som er vildt smart og flot, også på en smartphone, før har jeg holdt mig mest på vores Facebookside samt i Toiletklummen.
Det er efterhånden noget siden sidste eksemplar af Toiletklummen udkom. Vi har været glade for at have vores eget Toiletblad og modtagelsen fra læserne har også været god. MEN vi ved jo ikke om det giver noget retur i form af arbejde, hvilket jo altid har været meningen.
Fremover vil jeg i den nye Klumme dele ud af mine erfaringer, give gode råd og ind i mellem få luft, når der er behov for det.
Så er det sket igen. Jeg har tænkt over tingene og fået en ny idé.
Nu er min idé på vej til virkeligheden, og hvis du bor på landet og skal have lavet nyt nedsivningsanlæg,så kunne det være noget for dig.
Hvad er det, der sker? Man kan jo godt selv tænke lidt over tingene, som sker omkring en, og så få en ny idé. Ja,nogle syntes nok en tosset ide, men skidt pyt. Jeg fik min idé fældet ned på papir og søgte MUDP om et bidrag.
Jeg ”Kloakmester Verner H. Kristiansen” ville afprøve en helt ny idé til nedsivningsanlæg - nemlig at etablere nedsivningsanlæg med genbrugsbats. Og jeg tror, at det på alle fronter virker meget bedre end det det bliver ”pløjet ned” overalt i Danmark.
Vi har fået tilsagn om det ansøgte tilskud til projektet og er nu gået i gang med at finde ud, hvor testanlæggene skal etableres. Der skal etableres 10 testanlæg og de skal anlægges på ejendomme med 3-5 beboere i hustanden. Hvis du er interesseret og lever op til forudsætningerne, så hører vi gerne fra dig.
Projektets mål er at udvikle og teste en billigere, mere effektiv og miljørigtig rensning af spildevand i de 360.000 ejendomme, der ligger på landet uden tilslutning til kloak.
En mere effektiv rensning ved nedsivningsanlæg vil give bedre miljø – og kan medvirke til, at færre skal have dyrere løsninger så som tilslutning til kloak (70.000 kr.) eller eget minirenseanlæg (mindst 65.000 kr.). Flere borgere på landet har ikke råd til de dyrere løsninger (nogle har været politianmeldt). Derfor vil billigere, men stadigvæk effektive løsninger vil have både miljømæssige og sociale fordele.
Projektet tester om et nyt filtermateriale ”Genbrugsbats” fordeler spildevandet bedre ved nedsivningsanlæg.
Anvendelse af stenuldsfilter giver en række fordele i forhold til eksisterende renseløsninger:
Projektets mål
Og hvem vil ikke gerne svine eller belaste vores lille jord mindre, så vi kan aflevere den i så god stand som muligt til vore børn? Jeg vil i al fald gerne.
”Vi har jo ikke arvet jorden af vore forældre, men blot lånt den af vore børn”
Og ved - igennem dette projekt - at spendere nogle timer på udvikling, tror jeg, at vi kan få en ny og bedre renseløsning den nuværende og mest brugte i Danmark.
Her skal det lige nævnes, at den nuværende/mest brugte løsning er fra september 1983, og jeg kender ikke andre områder der halte sådan bagefter!!
Der er jo sket en kolossal udvikling i vores husholdning siden 1983. Der bruges kyllemiddel, vasketabs, vaskepulver, flydende og iblødsætning. Ja, ih hvor det går. Vi snakker alle om miljøet og økologien, men ofte kun lige til det rammer pengepungen eller indtil der følger for meget arbejde med, så gradbøjer vi det, så det passer i vores skab.
Projektet gennemføres sammen med ROCKWOOL International, som ser et forretningsmæssigt potentiale i løsningen.
Hvis projektet bliver en succes, kan det forventes, at der oprettes flere nye arbejdspladser i Hobro og omegn, batsene skal jo ud af døren, planterne skal dyrkes også skal vi jo videre med en endnu bedre løsning, man kan ikke bare holde.
Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.