•  
Du er her: Kloak - Arbejdsopgaver - Dit regnvand - dit ansvar og dit valg

Dit regnvand - dit ansvar

Hvorfor er det vigtigt?

Vand er det vigtigste ressource, vi har og derfor bør regnvand også betragtes som en ressource.

Der er mange måder at håndtere regnvand på og udnytte den ressource, som vandet faktisk er.

 

Vi mener, at det er et spild af ressourcer, når regnvand fra tag og befæstelsesarealer ikke holdes adskilt fra spildevand, men løber i samme kloakrør.

 

Separering af regnvand og spildevand er første skridt på vejen frem. Når man har adskilt regn og spildevand, så kan man overveje, hvad man gerne vil have ud af regnvandet:

  • Vil man have sit regnvand tilsluttet den offentlige regnvandsledning? 
  • Eller foretrækker man LAR, som er en lokal afledning af regnvand?
  • Eller vil man gå så vidt som LUR, lokal udnyttelse af regnvand.

Drikkevandet hentes fra grundvandet og når regnvandet nedsiver i jorden, så bliver det til grundvand, hvilket da er meget smartere end at blande det med spildevandet.

 

Vandets kredsløb ved fælleskloak – ikke separeret:

 

  1. Vandet hentes op fra grundvandet

  2. Vandet bruges eller der falder nedbør, begge dele udledes som spildevand

  3. Spildevandet renses

  4. Spildevand udledes til vandmiljø

  5. Vandet fordamper

  6. Det fordampede vand kondenserer

  7. Nedbør i form af regn eller sne

  8. Nedbøren nedsiver og bliver til grundvand, som vi så igen kan hente op og bruge igen

Ved at lade regnvandet nedsive springer man direkte fra punkt 2 til 8 og så sparer man den unødvendige rensning af regnvandet.

 

Muligheder i dit regnvand

Der er mange forskellige LAR-løsninger at vælge imellem, hvis man vil nedsive vandet på egen grund. Nogle løsninger kan stå alene, mens andre er bedst i kombination:

  • Nedsivning via faskiner
  • Nedsivning i regnbed
  • Nedsivning via græsplæne
  • Nedsivning i permeabel belægning
  • Bassiner
  • Nedsivning over jordvarme
  • Grønne tage

LAR-løsningerne kan med fordel kombineres med en LUR-løsning:

  • Opsamling og genanvendelse af regnvand

Forud for valg af anlæg, så er der en del ting, der skal overvejes og undersøges.


B.la.:

  • I nogle kommuner kan man få tilslutningsbidraget tilbage. Gælder det i din kommune?

Nej, selvfølgelig gælder det ikke i din kommune. Det er kun få kommuner, som betaler bidraget tilbage.  Men alligevel er det ofte brugt salgsgas, når du surfer rundt på nettet.

  • Hvor skal anlægget placeres? Og kan det gøres indenfor kravene for den ønskede type anlæg.
  • Der skal laves nedsivningstest, så man ved om jorden kan absorbere/suge det til ledte vand. Og ud fra disse test og husets størrelse dimensioneres anlægget.
  • I ekstremt vejr kan det valgte anlæg så altid løse opgaven eller vil det være en fordel med et overløb op på græsplænen eller ud i hækken? Eller i særlige tilfælde overløb til den kommunale regnvandsledning?
  • Man skal have tilladelse ved kommunen forud for etableringen.

Faskiner

Faskiner er den mest benyttede løsning til håndtering af regnvand.  Helt enkelt fortalt så er en faskine et hulrum i jorden, som regnvandet ledes til og derefter nedsiver.

Kort om faskiner

  • Fyldmaterialet i hulrummet kan f.eks. være plastkassetter, leca, stenuld eller sten.
  • Der skal laves nedsivningstest og anlægget skal dimensioneres iht. disse og størrelsen på der areal, som der opsamles vand fra.
  • Der skal være et sandfang før faskinen, så faskinen ikke stopper til. Et godt sandfang forlænger levetiden på faskinen, og skal selvfølgelig tømmes mindst 1 gang om året.
  • Man skal også have tilladelse fra kommunen til at nedsive tag og overfladevand.

 

Regnbed

Regnbedet er en anderledes og synlig måde at håndtere sit regnvand. Løsningen er billigere end faskiner, men optager så også plads i ens have. Men hvis man har plads at ”tage af” til et regnbed, så kan man lave en frodig, grøn oase.

 

Regnvandet skal ledes til regnbedet via en åben rende hvis muligt - ellers via et nedgravet rør. Selve regnbedet laves ved at udgrave en lavning det ønskede sted. I bunden af denne fyldes der et sandblandet muldlag, hvori det ønskede stauder, prydgræsser eller buske plantes. Det er vigtigt at der vælges planter, som både kan tåle udtørring og at stå under vand.

 

Husk for guds skyld at få lavet en tegning og beskrivelse af regnbedet, når det etableres. Således en evt. senere køber af huset kan se at regnbedet en del af husets installation!

Tænk en gang, hvis en køber - i al sin uvidenhed – gik hen og nedlage bedet! Så ville vandet løbe utilsigtet rundt ved huset og hvis muligt ned i kælderen.

 

Nedsivning via græsplæne

Man kan også vælge den simple løsning at lade regnvandet nedsive i græsplænen. Det er en billig løsning, men den stiller dog visse krav til jordbunden og pladsen omkring. Græsplænen skal hælde væk fra huset, men den må heller ikke hælde, således at alt vandet blot løber over til naboen.

 

Nedsivning i permeabel belægning

En permeabel belægning er en gennemtrængelig belægning. Normal belægning kan regnvandet ikke sive igennem og derfor vil løber derhen, hvor det nu en gang kan og belaste det område yderligere i regnvejr.

Ved at vælge en permeabel belægning nedsiver man regnvandet, hvor den falder ned. Men samtidig har men stadigvæk en plan og kørefast belægning.

Eksempler på permeabel belægning:

  • Græsarmeringsbelægninger, hvor der gror græs imellem betonfliser. De kan være op til 90% gennemsiveligt og så har man det frodige grønne udseende fra græsset.
  • Fliser med nedsivningsfelter eller fuger, hvor vandet trænge ned
  • Fliser/belægninger som er højporøse, hvorfor vandet siver igennem selve flisen/belægningen,

Men det er en forudsætning for alle 3 at underbunden er egnet til at vælge gennemtrængelig belægning. Underbunden skal bestå af det rigtige sand og stabilgrus eller vil vandet ikke nedsive alligevel og så er det omsonst at have brugt penge permeable fliser. Fordelen er, at man kan lave flisebelægning uden fald til evt. afløb.

 

Bassiner

Hvor man har pladsen og mulighed for det, kan man også aflede regnvandet til et regnvandsbassin.

 

Nedsivning over jordvarme

Går du med planer om at få jordvarme? Så kunne det være en fordel samtidigt, at lade dit regnvand nedsive over jordvarmeslangerne.  Test har vist at man får op mod 20% mere energi ud af jordvarmen ved at tilføre jorden fugt omkring jordvarmeslangen. Effekten er selvfølgelig afhængig af jorden, da en meget tør jord har mere brug for regnvandet end den fugtige jord har. Men nedsivning over jordvarme vil jo være et plus i hele jordvarmeanlæggets levetid.

 

Grønne tage

Med et grønt tag kan man holde nedbørsmængden tilbage, således at man ikke overbelaster kloaksystemet eller en efterfølgende LAR-løsning f.eks. nedsivning i græsplæne eller faskine.

 

Opsamling og genanvendelse af regnvand (LUR)

Regnvandet er en ressource, som vi kan opsamle og udnytte. Hvis man kombinere en nedsivningsløsning og en opsamlingsløsning, så kan vi øge grundvandsmængden, samtidig med at vi nedsætter vores forbrug af grundvandet. Og derved kan man både skåne miljøet og spare på udgiften til vandværket og det er noget, som vi kan lide.

 

Regnvand har et lavt kalkindhold og derfor kan man med fordel anvende regnvand til:

  • Havevanding
  • Tøjvask
  • Toiletskyl
  • Bilvask, her skal man dog lige tænke på, hvad der sker med det beskidte vaskevand.

Hvis vandet i indkørslen nedsives på egen grund eller ledes til den kommunale regnvandsledning, så leder man forurenet vand ud i naturen.

 

Kontakt Verner og hør mere!

Mobil 24 60 23 00

Pas på vandet!

 

 

 

Vandets vej



Vi har fået lavet denne lille film om regnvandets vej.

 

 

 

Faskiner

Så lidt fylder Uponors faskine, når den ikke er samlet.

Faskinen samles.

Faskinen er klar til tilslutning.

Og til sidst tildækkes faskinen.

  • Rotte-tv
    Kloakdoktoren på tv-inspektion
  • Projekt Skide-lig-glad
    - mød kloakklovnen
  • Kloakdoktoren
    Rotteskade i afløb
  • Har du spørgsmål?

    Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.