•  
Du er her: Kloak - Arbejdsopgaver - Omfangsdræn og isolering af kælder

Omfangsdræn og isolering af kælder

Døjer du med fugt i kælderen eller sokkel? Så kan det være en god idé at få lavet omfangsdræn, da fugt i fundamentet ellers kan gøre skader på huset.

Et omfangsdræn fungerer som en nedgravet tagrende, der ligger rundt om huset, langs ydermuren og som leder overskydende vand væk. Omgangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det i stedet videre til kloakken. Omfangsdræn er som regel en større omgang, da kældervæggene skal graves fri på udvendig side og en del af jorden skal køres væk, hvis ikke den kan fordeles i haven.

Nu tænker du måske, hvorfor skal jorden køres væk? 

Det skal den heller ikke, men arbejdet med at grave op og retablere igen er det samme uanset, hvad man laver langs kælderen. Derfor anbefaler vi vores kunder, at de samtidig får isolering omkring kælderen, når nu vi alligevel graver dybt op om huset. Det bliver nemlig aldrig billigere at efterisolere kælderen.

Desuden er der jo blevet ændret i håndværkerfradraget, så man ikke har lov til at trække al arbejdsløn fra. Men heldigvis så er arbejdsløn til fornyelse og etablering af dræn fradragsberettiget i 2021

 

Hvorfor er  det en god idé at etablere et omfangsdræn?

Kan du se og mærke, at fundamentet, sokkel og kældervægge suger fugt til sig? Så kan det være en god idé med et omfangsdræn. Fugt i fundamentet og kældervægge kan skabe fugtskader på hele huset og resulterer i råd og svamp, som i sidste end kan give et dårligt indeklima.

Det er et stort arbejde at etablere omfangsdrænet, derfor er det vigtigt at få en professionel ud at undersøge dit hus for tegn på fugt og vurdere dine kældervægge, inden du går i gang.

 

Etablering af omfangsdræn

Et omfangsdræn er et afvandingsrør, der etableres i 1-2 meters dybde rundt om husets fundament, så overfladevand udefra holdes væk fra huset.

Når vi laver omfangsdræn og udvendig kælderisolering, så bruger vi mange gange Leca letklinker som isolering og kapilarbrydende opfyld langs soklen. Derved sikrer man sig, at soklen kan ånde. Al kondens kan komme ud, og på den måde fortsætter vi på naturlovens præmisser, ikke noget fikumdik med alverdens teoretiske mirakel produkter. 

I kældervæggen er der det, som vi kalder et dug punkt. Det er der, hvor varme og kulde mødes, der dannes der dug, hvis det er tæt ved indvendig side af kældervæggen, så kan det give fugtig vægge og i allerværste fald skimmel i kælderen.

Men det kommer altså ikke på grund af en enkelt lille plet fugt, bare man får den tørret ud, når man opdager den.

Men hvis man vil, så kan næsten altid påvise skimmelsvampe, for der er svampesporer i luften næsten alle steder, hvor vi er.

Den absolut klogeste på kælderisolering i DK er Peter F. Collet, som har skrevet:

Fugt- og varmeisolering

Krav til omfangsdræn mm.

  • Dræn skal altid udføres af en autoriseret kloakmester

  • Dræn bør kun undtagelsesvis undlades (Jyske Hede)

  • Dræn skal altid føres til pumpebrønd(bl.a. af hensynet til underkapacitet af nutidens og fremtidens offentlige kloaknet)

  • Pumpebrønd kan kun undtagelsesvis undlades (JH igen)

  • Traditionelle fugtspærrer – asfaltering og grundmursplader er (normalt) i bedste fald overflødige – i værste fald skadelige.

  • Vand skal ”altid” fjernes ved kilden. Dvs. drængrus til dræn, dræn til pumpebrønd og den lodrette fugtspærre er da normalt helt overflødig/skadelig og spild af penge)

  • Restfugt skal fjernes ved størst mulig fordampning

  • (Størst mulig porøsitet af overflader, udvendigt som indvendigt og varmest mulig kældervæg)

 

 Download brochure om udvendig efterisolering af kældre.

 

Kontakt en autoriseret kloakmester

Oplever du problemer med fugt, bør du søge hjælp os en erfaren kloakmester. Hos Kloakdoktoren er vi altid klar til at rykke ud i lokalområdet såvel som Arden, Hadsund, Randers og hele Mariagerfjord.

Vi undersøger dine kældervægge for fugt og udfører en udvendig isolering af kælder, så du er sikret et godt indeklima.

Ønsker du at komme dine fugtproblemer til livs, så er omgangsdræn en god løsning. Måske spekulerer du på omfangsdræn priser? Kontakt os på tlf. 24 60 23 00 og få tilbud på efterisolering og omfangsdræn.

Heldigvis er kloakarbejde et af de områder, hvor det stadigvæk er muligt er få håndværkerfradrag. Så du kan endnu godt nå ”hente noget af din investering hjem igen” ved at benytte dit servicefradrag ved udførslen af flere forskellige kloakopgaver. Dette gælder også kælderisolering og omfangsdræn. Vær opmærksom på at en af betingelserne for at benytte fradraget er at betaling skal ske elektronisk.

 

 

Tværskitse af et omfangsdræn.

For at vise video fra Vimeo kræves accept af alle cookies.
Accepter alle cookies her

Danske Kloakmestre har lavet denne informationsfilm om omfangsdræn.

  • Rotte-tv
    Kloakdoktoren på tv-inspektion
  • Projekt Skide-lig-glad
    - mød kloakklovnen
  • Kloakdoktoren
    Rotteskade i afløb
  • Har du spørgsmål?

    Udfyld formularen og vi gøre vores bedste for at besvare dit/dine spørgsmål.

Ret cookievalg her

Denne hjemmeside bruger cookies
Benyttes til at gemme valg på hjemmesiden.
I tilfælde af video kan der påkræves accept af alle cookies.

Du kan kan altid slette cookies ved at klikke ind i din browsers avancerede indstillinger